Nyheder

Grøn, gul eller rød?

26. maj 2016 13:17

Er du grøn, gul eller rød patient hos tandlægen?

Sundhedsstyrelsen har indført nye retningslinjer. De går ud på, at din tandlæge skal lave en vurdering ud fra om du har aktiv sygdom i din mund, som eksempelvis tandkødsbetændelse eller caries og efterfølgende placere dig i en grøn, gul eller rød kategori afhængigt af hvordan du selv kan håndtere din mundhygiejne ved brug af tandbørstning og tandtråd eksempelvis.

Retningslinjerne trådte i kraft i april 2015, og derfor er du formentlig bekendt med din egen situation hvis du har været hos tandlægen efter denne dato.

Du er grøn hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen og vil blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge/tandplejer med 12-24 mdrs. Mellemrum.

Du er gul hvis du har aktiv sygdom i tænderne, tandkød eller mundhule, samtidig med at din tandlæge vurderer at du selv har ressourcerne til at ændre på dine mundhygiejniske vaner, som at droppe sodavanden, eller børste regelmæssigt tænder og bruge tandtråd. Hører du til denne kategori, vil du blive inkaldt flere gange på et år, og få tilskud til mere end én tandrensning pr. år.

Du er rød hvis du har aktiv sygdom i tænderne, tandkød eller mundhule og din tandlæge samtidig vurderer at du ikke er i stand til at ændre på sine mundhygiejniske vaner, og derfor har behov for oftere undersøgelse og behandling. Begrundelsen kan være, at du eksempelvis tager medicin som giver øget tørhed i munden. Du vil få de nødvendige tilskud til dine undersøgelser og behandlinger.

Kommentarer

Du skal have en profil for at kunne kommentere.

Opret dig her eller login hvis du allerede er oprettet.


Ingen kommentarer endnu